Hestevæddeløb fra A-Z

I god tid inden løbet varmer hesten op, og kusken har mulighed for at lave de sidste justeringer inden løbets start. Som tilskuer har du derfor rig mulighed for at følge med i hestenes dagsform og tilstand inden start.

Reglerne siger, at alle heste skal fremvises i en præsentation, før de må starte i løbet. Derfor præsenterer kuskene hestene, fem-seks minutter før løbet sættes i gang ved at køre forbi dommertårn og publikum. Efter præsentationen skal hver hest løbe forbi dommertårnet i løbstempo, for at dommerne kan se, om hesten er i ordentlig fysisk form og fri for skader. Som spiller kan man bruge denne præsentation som en sidste øjebliks indikation af hestens dagsform, før man gør sin indsats i totalisatoren.

Der er to grundlæggende måder at starte et løb på: autostart eller voltestart.
 
Autostart
Ved startmetoden autostart bliver hestene kaldt frem på lige linje bag en startbil, som er i fart. Bilen har to 'vinger' monteret på hver sin side af bilen, så hestene ikke kan løbe forbi startbilen, før starten er gået. Når bilen passerer startstedet, foldes vingerne ind, bilen speeder op, og løbet er i gang.

I autostartløb med mere end otte deltagere bliver ekvipagerne fordelt på flere rækker. Startsporene er nummererede fra 1-12. Det inderste startspor har nummer 1, mens det yderste startspor har nummer 8. I anden række gælder samme regel – altså er startspor 9 bag startspor 1 eller 2, startspor 10 bag startspor 3 eller 4 og så videre. Den enkelte hests startspor er fundet ved en computer-lodtrækning fra løb til løb. I de store løb, såsom derbyet, sker det dog ved en lodtrækning, hvor man trækker lod efter tur/seedning.

Voltestart
Ved voltestart (snorestart) samles hestene i de angivende volter. Mellem hver volte er der udspændt en snor. Hestene cirkler rundt i volten, indtil kuskene kan høre løbsspeakeren sige: »Klar, et, to, kør!«. På kommandoen 'kør' slippes snorene, hvorefter løbet starter. Hvis en hest rammer snoren, dømmes der omstart. Der kan være op til ni heste i hver volte, hvoraf de fem første heste cirkler i første række og de øvrige bag disse.Voltestartsløb er oftest løb, hvor deltagerne ikke har tjent lige mange penge. For at skabe et retfærdigt løb får de heste, der har tjent flest penge, et tillæg på 20 meter eller mere alt efter, hvordan løbet er udskrevet.Det er de indkørte præmiepenge, som afgør, hvilken volte hesten starter i, og dermed hvor langt den skal løbe.

Linjestart
En tredje måde at startet et løb på er linjestart. I tilfælde af tekniske problemer med startbilen kan et løb gennemføres som linjestart. Som ordet antyder skal deltagerne – nøjagtig som i autostart – samles på linje. Yderste hest er såkaldt 'master'. De øvrige heste skal befinde sig bag denne, men skal være på linje ved startafgang. Sker det ikke, er der omstart.

Omstart
Hvis en hest tyvstarter, bliver der omstart. Der er også omstart, hvis en hest, som følge af en ukorrekt afviklet startprocedure, fratager en konkurrent muligheden for en normal start. Ved omstart påbegyndes startproceduren blot på ny, men den eventuelle kusk eller rytter må belave sig på en straf, oftest en pengebøde fra dommerkomitéen.

Omløb
Udsættelse af løb kan finde sted, fx når en ekvipage styrter. Sker der uheld meget sent i løbet, hvor dommerkomitéen skønner, at fx en løbsk hest er til fare for de øvrige deltagere, afblæses løbet. Herefter kan dommerkomitéen beslutte at udsætte løbets afvikling til senere på en løbsdag, et såkaldt omløb.

Den førende hests position kaldes 'spids'. Position bag den førende hest kaldes oftest 'vinderhullet'. Det kan være en fordelagtig position, da hesten ligger i ryg på den førende hest, hvilket sparer på dens kræfter. Det kræver dog, at der hen i mod opløbsstrækningen opstår plads mellem hestene i det udvendige spor, da hesten ellers ikke kan passerer den førende.

Det hårdeste spor er udvendigt for den førende hest. Denne position kaldes 'dødens spor'. Her løber hesten uden en ryg, og samtidig skal den løbe længere end hestene i inderbanen.

En travhest må i princippet gerne galoppere, men kusken skal straks bringe den i trav igen. Hvis den galopperer længere end 100 meter i et stræk, galopperer mere end to gange, eller i galop vinder terræn i forhold til konkurrenterne,bliver den diskvalificeret for galop. Hvis en hest galopperer på de sidste 100 meter af opløbet, bliver den altid diskvalificeret.

Efter løbet bliver hesten noteret for en tid. En tid kan fx være 1.20,0/2.000 meter. Det betyder, at hesten har løbet 2.000 meter med en gennemsnitstid på 1 minut og 20 sekunder målt per kilometer. Det svarer til 45 kilometer i timen.

I programmet kan der være bogstav 'a' efter tiden. Dette betyder, at tiden er sat i et løb med autostart. Hvis der ikke er et bogstav efter tiden, så er tiden sat i et løb med voltestart.

Hvert løb overvåges af en dommerkomité. Ligesom i andre sportsgrene skal de sikre, at løbet går rigtigt til.

Ifølge reglementet skal alle deltagere søge at opnå det bedste resultat. Det betyder, at ingen kuske må holde sin hest tilbage eller genere konkurrenterne. Skønner dommerne, at en deltager har gjort dette, falder der straf i form af fx en bøde eller udelukkelse i en nærmere fastsat periode.

I alle løb skal ekvipagen direkte efter præsentationen gøre en afcantring i frit trav på publikumssiden. Ekvipagen vender i løbsretningen og traver forbi dommertårnet i løbstempo. Dette gøres for at dommerne kan se, at hestene er i rette tilstand til at gennemføre løbet.

Der er forskellige løbsdistancer for at skabe variation i løbene, men også for at tage højde for, at ikke alle heste er ens. Nogle heste kan bedst lide den korte distance, der er op til 1.600 meter (sprinterdistance), mens andre er mere styrkebetonede og løber bedst på distancer op til 3.000 meter (stayerdistance). De fleste løb bliver dog afviklet over en distance på 2.000 meter (normaldistancen).

Hvert løb overvåges af en dommerkomité. Ligesom i andre sportsgrene skal de sikre, at løbet går rigtigt til.

Ifølge reglementet skal alle deltagere søge at opnå det bedste resultat. Det betyder, at ingen kuske må holde sin hest tilbage eller genere konkurrenterne. Skønner dommerne, at en deltager har gjort dette, falder der straf i form af fx en bøde eller udelukkelse i en nærmere fastsat periode.

Alle heste i en årgang har i Danmark det samme forbogstav. Ved hvert årsskifte bliver hestene et år ældre, og derfor inddrages et nyt bogstav til den nye årgang.

En kusk deltager som regel i flere løb med forskellige heste. Kusken er enten amatør eller professionel, der kører hesten for ejeren.

Hver kusk har sin egen særlige køredragt, som kusken normalt kører alle sine travløb i. Derved er det lettere for publikum at følge en bestemt kusk gennem alle løb. Det sker undtagelsesvis, at kusken skifter køredragt, da enkelte hesteejere har egne væddeløbsfarver.

Kusken skal bære hjelm, mens pisken er valgfri. Pisken bruges i løbene primært til at styre hesten med og mindre som et middel, der animerer hesten til at løbe stærkere.

En løbsdag består typisk af 8-10 løb. En hest starter som oftest kun i et løb om dagen, men i de særlige heatløb løber hesten flere løb på samme dag.

Inden for travsporten findes der forskellige løbstyper. To af typerne betegnes som de almindelige løb, nemlig klasse- og årgangsløb. For at kunne deltage i et løb skal kusken gennemføre nogle praktiske og teoretiske prøver for at erhverve sig en licens, der giver adgang til at starte i løb.

Klasseløb
Et klasseløb er løb, hvor hestene stilles efter deres startpræmiesum i henhold til løbets propositioner. Det kan f.eks. være et klasseløb der hedder max. 50.000 kr. og så må de deltagende heste have vundet 50.000 kr. i tidligere løb. Hestene får startnummer ved lodtrækning.

Amerikanerløb
Amerikanerløb er en variation af klasseløbet. Her stiller hestene til start så hesten med den laveste præmiesum starter som etter og den højeste præmiesum starter sidst.

Årgangsløb
Et årgangsløb er forbeholdt heste af en bestemt alder. Typisk afholdes årgangsløb for toårige, treårige og fireårige heste. De kan igen være opdelt efter køn og efter præmiesum.

Amatørløb
Et amatørløb er et løb, hvor der kun deltager kuske, der har amatørlicens. Kendetegnet for en amatørkusk er, at han eller hun ikke må modtage betaling af nogen art for at deltage i løb.

Formløb
Formløb er løb, hvor hestene i størst muligt omfang stilles således, at de skønnes at have lige stor chance for at sejre. Løbene er forbeholdt heste i dansk eje og træning med en samlet startpræmiesum på mindst 25.000 kroner.

Prøveløb
Et prøveløb er en kvalifikation til at komme med i de rigtige løb. Før hesten skal debutere, skal den kvalificere sig først. Det foregår ved, at hesten skal løbe bedre end en nærmere fastsat tidsgrænse. En hest skal også i prøveløb, hvis den ikke har fået noteret tid tre starter i træk, eller hvis den ikke har fået noteret en tid i et løb de seneste otte måneder. Dommerne kan, hvis de ikke finder hesten i rette stand, henvise til, at hesten skal deltage i et prøveløb.

For at du kan adskille deltagerne i løbet fra hinanden, har hver hest et nummerskilt på siden og i visse løb også et hovednummer. Hvert løb har en bestemt farve, hvilket fremgår af løbsprogrammet. Farven på hestens nummerskilt angiver således, hvilket løb hesten deltager i. Tallet på nummerdækkenet viser, hvilket startnummer hesten har i løbet.

Hvis du spotter en hest under opvarmning, kan du ud fra farven på nummerdækkenet se, hvilket løb den deltager i. Ved hjælp af startnummeret kan du finde frem til hesten i løbsprogrammet, så du kan spille på den i totalisatoren.

I travløb køres der om pengepræmier, der tilfalder hestens ejer. Er kusken professionel, får han eller hun provision af løbspræmien, oftest ti procent. Der er normalt præmie til de fem første i et travløb.

Her kan du læse om de forskellige spiltyper.

Sikrer, at alle indsatser, der bliver gjort i et væddeløb, bliver talt sammen og fordelt mellem de personer, der har spillet.