Hestevæddeløb fra A-Z

Her kan du blive klogere på, hvordan travløb foregår og de mange udtryk og fagtermer, der bruges indenfor hestevæddeløb.

Før, under og efter løbet

Her kan du blive klogere på de mange udtryk og fagtermer, der bruges indenfor hestevæddeløb.

Herunder kan du blive klogere på de mange udtryk og fagtermer, der bruges indenfor hestevæddeløb.

Hvad er trav?

Trav er en disciplin, hvor kusken sidder på en såkaldt sulky, der er spændt efter en travhest. Hesten løber i den gangart, der kaldes trav, som er en symmetrisk gangart, i hvilken de diagonale lemmer føres frem samtidigt; bevægelsen er derfor totaktet. Galoperer hesten gentagne gange i et travløb, bliver den diskvalificeret.

Der køres trav på otte af landets ni væddeløbsbaner.

Hvad er galop?

Galop er en disciplin, hvor rytteren (ofte kaldet jockey) sidder på ryggen af den galopperende hest. Galop er den hurtigste af hestens gangarter. Hesten har den ene sides for- og bagben foran den anden sides ben og løfter alle ben samtidig, hvorved hesten i et øjeblik er uden kontakt med underlaget.

Der rides galop på Jydsk Væddeløbsbane, Fyens Væddeløbsbane, Klampenborg Galopbane og Aalborg Væddeløbsbane.

Hvad er monté?

Monté er en disciplin, hvor rytteren/jockeyen sidder på ryggen af den travende hest. Hesten løber i den gangart, der kaldes trav, som er en symmetrisk gangart, i hvilken de diagonale lemmer føres frem samtidigt; bevægelsen er derfor totaktet. Galoperer hesten gentagne gange i et montéløb, bliver den diskvalificeret.

Der rides monté på otte af landets ni væddeløbsbaner.

Tips og tricks til en god løbsdag!