Racing Arena Aalborg

Mobile navigation

Aalborg Auktionen går online

Aalborg Auktionen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. april 2022 8:00

Det er nu afgjort at Opdrætterforeningens auktion i Aalborg - fredag den 16. september - bliver en hybridauktion, hvor det er muligt at afgive live-bud på hestene via internettet mens auktionen foregår.

”Vi har netop indgået en samarbejdsaftale med det tyske selskab ClipMyHorse.tv, der gør det muligt for os at tilbyde denne mulighed” fortæller banechef for Racing Arena Aalborg Lars Hellerup.

”Det tekniske set-up som ClipMyHorse.tv leverer, gør at vi kan sende tv-billeder til og modtage bud fra internettet med en forsinkelse på under to sekunder, og vi er derfor helt trygge ved allerede i år at tage dette skridt” forsætter Lars Hellerup.  

Flere og flere opdrættere og købere har gennem de sidste år efterspurgt denne mulighed, og Opdrætterforeningens auktion i Aalborg bliver den første danske auktion der kan tilbyde dette.

”Vi håber selvfølgelig at dette tiltag vil få endnu flere opdrættere til at overveje auktionen i Aalborg som en god mulighed for at få solgt deres opdræt til en fornuftig pris. Vi er stolte over at være en breddeauktion hvor alle der har brugt tid og penge på at opdrætte en travhest har en mulighed for at sælge, og vi ser det selvfølgelig som en vores opgaver hele tiden at skabe de bedst mulige rammer for det, så vi kan få så mange heste som muligt i omløb” afslutter Lars Hellerup.

Det forventes at den ny hjemmeside for auktionen er klar medio juni.

Anmeldelsesfristen til auktionen er den 1. juli, og anmeldelsesgebyret er uændret 1.600, - kr. + moms.   

Anmeldelse sker til Opdrætteforeningen på mail: MikkelStub@msn.com

 

 

Aalborgkommunelogo

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/racing-arena-aalborg. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere